ABO interview med Guitariet

01

 

DSC_0244

Da Anders lagde vejen forbi Sønderborg forleden fik Guitariet æren af at lave et interview med Anders Bo om den nye plade, konceptet og om hans karriere som session musiker og side-man for mange af de store navne i den danske og udenlandske musikbranche.

 

 

 

 

ABO´s nye skive er i min optik enhver guitarists våde drøm. Der er vitterligt noget for enhver smag. Fra de fedeste riffs i et hæsblæsende tempo, til de rockede ballader og omkring de vanvittig melodiske instrum
ental numre, som ganske enkelt kan få enhver guitarist til lige at stoppe op tænke ” hvordan pokker….hvad skete der lige der…”

 

Hele albummet er gennemført fra start til slut. På albummet er der en lang række kunstnere der lægger vokal til, som bl.a. Rebecca Lou med hendes moderne og fascinerende rock lyd, Celina Ree med den smukke stemme og så til noget af en øjenåbner, nemlig Thomas Carlsen. Sang nr. 9 på pladen, “Back to me” med Carlsens vanvittig fede vokal, smedet sammen med ABO´s ustyrlige trang til at lade fingrene danse de smukkeste melodiske danse hen ad gribebrættet gør denne sang til noget af en klassiker. Den kører på repeat i bilen og på Spotify herhjemme.

Sang nummer 2 “Shadow” er også en delikatese for kendere. Sørens vokal pryder den melodiøse baggrund og dette, krydret med en smule atypiske akkordvendinger gør, at man som lytter atter engang står tilbage, forblændet af, at musikken i ABO´s repetoiré er så omfattende.

For at komme rundt om hele albummet, må jeg desværre komme med en kedelig tilståelse. Navnet, Rebecca Lou havde jeg desværre ikke hørt om før, men for pokker hvor jeg er glad for at ABO har bedt hende lægge vokal til hele 3 numre på Bucketlist. Rebecca´s stemme er enorm og fra første sekund, hvor jeg hørte titel sangen “Go Down” var jeg solgt. Rebecca er i al sin enkelthed er et mageløst talent og i stedet for at ærgre mig over ikke at have kendt hende før nu, men vil jeg glæde mig over, at Rebecca har et stort udbud af sange hvor man kan nyde hende vokal, bl.a. i Stella Blackrose og så glæder jeg mig til at høre mere til hende i fremtiden.

DSC_0251

Hvis man som guitarist kan sidde stille i nummeret “Stage right”, så er det kun fordi man har glemt at skrue op. Main riffet er simpelthen genialt, legende og lynende hurtigt. Enhver guitarist vil med sindsro kunne læne sig tilbage, lytte for derefter at kaste sig over sin egen guitar for at spille med på dette nummer. Man kan ikke andet end at være forbløffet over ABO´s talent til både at skrive riffs, melodier og sange der går under huden på en.

Alt i alt er “Bucketlist” noget af et mesterværk. Det hele passer sammen, det hele spiller og der er ikke en sang som man ikke gider at høre. No fillers, just killers!
Hvis du er guitarist og mangler inspiration, hvis du er musik kender, elsker eller bare trænger til en ordentlig omgang gedigen rock og pop musik, så må denne skive ikke mangle i din samling.
I min bog står denne skive til en plads blandt top 20 af mine “all time favorites”.
Guitaiet anbefaler!!!

6/6 stjerner

http://www.andersbomusic.com/

www.targetshop.dk/uk/370636/Abo/Bucket_List/