Charvel Model 6 -1987- The Charvel Marvel

c205

Sweet little sister…

Denne dame kom ind til mig med lidt af en historie.
Først og fremmest er hun en Japaner, import model fra 1987, bestykket med en Jackson J50BC Humbucker og 2 stk. Jackson J-200, som er stacked singlecoil pickupper. 1 volumen, 1 tone og en mid-boost. Derudover er hun bestykket med 3 stk mini toggles, som kan aktivere hver pickup for sig.

Like a fine fine wine…
Damens lak er i en klasse for sig. Nærmest gullig, men med perlemor i lakken som giver hende en vis ” je ne sais quoi”….a certain something.

Kroppen er poppel og halsen er med rosentræ og 24 jumbo bånd, hvilket gør hende til noget af en hurtig dame. Lige netop de bånd var med til at Charvel blev så kendt hos de seriøse guitarister. Store bånd til hurtigt spil. Selv Eddie faldt for dem og byggede sin Frankenstrat med en Charvel hals.

Let´s Floyd…

Men en af de virkelig særlige ting ved denne dame er hendes Floyd rose system. Jackson lavede deres eget bud på Floyd systemet og måtte derfor kalde det for licensed Floyd Rose, eller deres navn JT-6 Jackson unit.
Som de ses på billedet så er selve Floyd´en anderledes. JT-6 blev designet til at give hånden en glattere overflade, specielt ved palm muting og andre stilarter, hvor hånden hviler på selve bridgen. Indrømmet, efter at have spillet på hende, så føles det mindst lige så godt som et Schaller licensed Floyd Rose system. Noget der vækkede undrer hos mig var, at metallet hvor det var synligt, lignede kobber. Man eksperimenterede en overgang med forskellige metaller for at give mere sustain og lyd , men efter lidt nærmere undersøgelser, så viste det sig ikke at være kobber, men genbrugt og omsmeltet metal, støbt til formålet uden at være legeret og beskyttet mod rust.

Behandlingen af damen har været omfattende og enormt spændende. Hun har fået den store tur og ejeren, en gæv fyr fra det midtjyske, ville så gerne have hende gjort pæn og spilbar igen.
Lakken er genskabt og min påstand er, at den er pænere end fra nye. Hun skinder igen!!!
Båndende har fået turen og er opgraderet til Guitariet bånd.
Setup er et medium low, med nok bid i, til de mere sjove ting, men let nok at spille lækre og hurtige soloer på.
Pu´erne er justeret og rengjort, halsen rengjort og olieret, rettet og justeret, alle metaldele renset og behandlet mod rust og snavs, samt den fantastiske lak, som fik en kærlig hånd over et par dage…og en masse andre småting som jeg ikke vil kede jer med.

Faktisk er det guitar nummer 2 jeg laver for ejeren….Hun er godt på vej mod en plads i min kommende ”legend Guitars” mappe, for hun er både sjælden, speciel og vanvittig anderledes.
Stay tuned