Desperate times calls for used guitars…

f01

Mange af os bruger masser af tid på at afsøge nettet for brugte guitarer og med god grund. Der er penge at spare, muligheder for at prøve ting af, typer der kan prøves, erfaringer der kan gøres og ting i den stil…
Men, før man bare kaster sig ud i et køb så er der ting man bør vide, eller bare have med i tankerne i det mindste.
Et salg bør altid ses fra to sider. Købers side og sælgers side.
Hav forståelse for hinanden og mød mennesker med et smil, det hjælper altid på en god handel.
Selvfølgelig vil begge parter have noget ud af handlen, men ikke      for hver en pris. Her er tips til både sælger og køber, så læs med og bliv klogere (forhåbentlig).

Sælgers side…
Som sælger bør du altid være ærlig omkring hvad det er du sælger. Du sælger ikke drømme, du sælger ikke historier, tidligere ejere, du sælger ikke følelser, ej heller sælger du dine oplevelser med det pågældende instrument. Hvis du alligevel vælger at trække de nævnte ting ind i salget, så er spørgsmålet i virkeligheden om du vil sælge overhovedet…

Well, then what…
Som sælger bør du altid tjekke instrumentet igennem, sørge for en omgang rengøring og lige skifte de strenge inden salget. Tjek nu for skrat og støv i potmeterne og kig lige jacksticket efter.
Når disse ting er gjort, så tag billeder. Vær ærlig om fejl og skrammer. Intet er mere ærgerligt end at komme ud til en sælger og finde ud af at billederne har snydt en, eller at sælger ikke var ærlig omkring standen af instrumentet.
De 3 hurtige
– gå dit instrument efter inden salget
– vær ærlig om stand, skader, tidligere ejere, fejl og mangler, udskiftede dele mm.
– sæt din pris i den realistiske ende…hvis du er i tvivl, så spørg en ekspert

Lige netop prisen er vigtig. Uanset hvem der har ejet den, hvem der har spillet på den eller hvad den betyder for dig er irrelevant for prisen. Affektionsværdi bør aldrig afspejle sig i salgsprisem, den skræmmer bare folk væk.

Købers side…
Når du køber et instrument, så sæt dig godt ind i hvad det er du køber. Spørg til instrumentet, undersøg det på nettet inden osv.
Reviews på nettet er stort set intet værd. Harmony Central er baseret på bruger anmeldelser og er sjældent brugbare, da de næsten aldrig indeholder noget negativt eller ærligt. Som regel lægger folk følelser i og da de har betalt for instrumentet som de anmelder, så ville de jo fremstå som pænt dumme hvis de ikke kunne li instrumentet.
Når du snakker pris med sælger, så vær bevidst om, at sælger og instrumentet har en fortid, men det er ikke vigtigt for dit køb. Kig instrumentet efter i sømmene.

– Tjek for skader i lakken og træet,
– Om delene er originale.
– Om potmeterne skratter.
– Om jackstikket er ordentligt.
– Om skruerne er de samme hele vejen rundt.
– Om halsen sidder ordentligt.
– Om delene er originale
– Om pu´erne virker.
– Ved dyrere instrumenter bør du tjekke om hals matcher kroppen
– Om serienummeret passer til farve og dele etc.

So far…so good…so what…?
Når Sælger skriver ” justeret for nyligt”, så spørg hvem der har gjort det. Er det en pro, så følger der en faktura med! Be om den som garanti for at den er gået efter! Hvis ikke, så skal du ikke betale ekstra for det, medmindre du har en udtalt tillid til sælger. Er det en amatør uden det rette værktøj, så skal du heller ikke betale for det. Ofte kan det skade så meget mere end gavne i sidste ende.

Et eksempel. Hos Guitariet får kunden en faktura med udført arbejde, strenge og mærke der er sat på og prisen. Fakturaen ligger hos Guitariet også, så du kan altid kontakte Guitariet og få oplyst om den pågældende guitar har været en tur på værkstedet. Desuden følger der et visitkort med og billeder på siden hvis kunden giver lov til det. Tjek det nu, så du ikke køber katten i sækken for jeg har haft henvendelser hvor folk har påstået at den er justeret på Guitariet, uden at jeg har set instrumentet.

Prisen….if it´s right…I´m fit for….wait what???
Prisen står alene for instrumentet. Affektionsværdi har ingen pris og bør aldrig indgå i en pris, selvom mange prissætter med hjertet uden realistisk sans. Betal for det du ser og står med, ikke for alt muligt andet.

De 3 hurtige
– Vær ærlig og flink i en handel!
– Tjek instrumentet efter i sømmende inden et køb, hos sælger!
– Tjek alle de vigtige ting som du kan, INDEN et køb! Efter handlen kan det være svært at gå tilbage og få pengene tilbage, medmindre i aftaler en returnerings aftale, og hvis i gør, få det på skrift!

Don´t go for a copy!!!
Hvis du er i den dyrere ende af brugt køb, så vær meget opmærksom på kopier.
Er eksempel er Ibanez JEM serien. For nogle år tilbage var der en fyr i Danmark der solgte den ene Jem efter den anden, ofte til favorable priser, under dække af at han enten havde for mange guitarer, eller havde brug for penge. Historien lød på at op imod 20 købere blev snydt og hvad jeg hørte senere var at 3 af disse kunder blev politianmeldt for at sælge kopivarer videre. Selvom de handlede i god tro, så er det sælger der hæfter for den vare der bliver solgt.

One bad apple…
Spørg folk til råds hvis du er i tvivl, men vigtigst af alt, brug din sunde fornuft når du køber brugt, for selvom der er mange gode deals derude, så er der også rådne æbler imellem.

The end is near….hit the ”like”

Hvis du læser dette, så betyder det at du har nået enden på endnu en artikel fra Guitariet. Hvis du så lige bruger 15 sekunder på at dele opslaget, eller at dele Guitariets facebook side, så er du sikker på at andre også får glæde af artiklerne. Det ville betyde umådeligt meget, for i det øjeblik hvor Facebook siden rammer 1050 likes, bliver der udloddet en guitar i en konkurrence.

Stay tuned

f01 f07 f12 f02 f03 DSC_0032