Legend Guitars #1 – Gibson RD Artist 79

DSC_0280 (2)

Gibson RD Artist 1979 #98 færdiggjort d.18.12.1979

Gibson RD Artist er noget af en raritet, især i Danmark.

Historien om damen her, er noget af en kryptisk affære for Gibson. Moderne eller ej, om folk elsker at hade modellen, eller om de hader at elske hende, det er op til den enkelte, men denne dame er noget særligt for kendere og samlere.

History in the making…prolog…

Da Gibson i 1977 lancerede RD serien var der kun få der turde gisne om dens senere skæbne.

RD serien blev oprindeligt lanceret som et link fra guitar verdenen over til den mere elektroniske verden. Pop musikken og keyboard/synthesizer verdenen kom mere og mere frem, vandt indpas i musikverdenen og keyboardet blev spået, at det ville være guitarens afløser. Gibson ønskede at bygge en bro mellem de to verdener og på den måde bibeholde deres placering på markedet. Dette fejlede dog groft. Kun 3 år senere ophørte produktionen af RD serien pga. manglende salg og et dykkende marked. Man valgte, som set før, at satse på en relativ beskeden udvikling af deres største succes, nemlig Les Paul.

Research and development…

Bob Moog blev en del af RD serien, som står for ”Research and Development” og opgaven lød på at udvikle og designe et system, som kunne bygge det afgørende element til den bro, der skulle forene synthesizere og guitarene.

RD serien var den første guitar nogensinde med et aktivt pu system. Bob Moog designede og udviklede pu systemet til RD modellerne og dermed dannede han grundstenene for hvad vi kender i dag.

Systemet som Moog udviklede, fyldte hele længden af guitarens krop og bestod af et stort kredsløb, der fik strøm fra et 9 volts batteri.

Systemet er egentlig bare et boost system, som kunne booste treble og bas tonerne, med en form for preamp, som gjorde nye toner mulige igennem et kompression og ekspansion system. Systemet var og er utrolig indviklet og stort. Tonerne og mulighederne i guitaren syntes at være noget nær uendelige, set med datidens øjne, og guitaren gjorde dermed også sit beskedne indtog i studieverdenen.

Selvom mulighederne var mange, så var lyden i manges øjne alt for skarp. Moog systemet krævede indgående kendskab for at få den lyd man ville have. På en scene var systemet hurtigt dømt ude, da selv de mindste ændringer på tone og volumen kunne ødelægge lyden ud af til. I samme periode skiftede mange artister Moog systemet ud med et almindeligt passivt kredsløb og mange måtte tænke kreativt med vægtfordelingen, da guitarens balance var afhængig af systemet.

Modern days in the making…

Disse faktorer gjorde, at Gibsons moderne guitar ikke blev linket mellem to verdener og salgstallet blev aldrig hvad de havde håbet på. I 1981 blev serien droppet og taget ud af produktionen. De sidste modeller blev solgt som 1982 modeller for at få tømt lageret.

Legends live forever…let´s make a reissue….

På trods af dens beskedne levetid måtte Gibson senere indrømme, at de havde skabt en legende. RD modellerne dukkede op hist og her i videoer og især på scenerne rundt om i verden. Musikere fandt hurtigt ud af, at balancen i guitaren var perfekt til lange aftener på scenen (hvis de ellers kunne ramme vægtbalancen), samt muligheden for at tune guitaren til perfektion med dens ”fine tuner” system på bridgen. Fine tuner systemet er også kendt fra Floyd Rose bridgen.

Trods den korte levetid, det atypiske design og det indviklede aktive kredsløb, så havde Gibson alligevel grund til at juble. Fra 1977 til 1981 blev der kun produceret 2800 stk, fordelt på 5 modeller; nemlig Standart, Artist, Custom Artist, Standart Bass og Artist Bass, og dette gjorde, at de var ekstremt eftersøgte i hele verden. Navnlig, Artist og Custom Artist, som indeholdt Moog kredsløbet.

Da Gibson fik nys om prisen af de brugte instrumenter, lancerede de i 2007 en ”limited edition silver burst” serie, på kun 400 eksemplarer af Artist modellen. Senere lancerede de diverse limited editions af modellem, men stoppede produktionen igen i 2009. Gibson havde lært af deres tidligere fejl og skrottede Moog systemet til fordel for ”Dirty Fingers” pu´er i 2007 modellerne og ”Burst Bucker pro i 2009 modellerne. Kroppen i de moderne versioner er lavet af Mahogni, men 70´er/80´er modellerne var lavet af ahorn. En masse andre detaljer var også ændret, som gjorde, at selve RD serien hurtigt døde igen. Gibson lancerede altså en ”reissue” af en klassiker, som de ændrede til fordel for elementer, som folk kendte i forvejen. Guitaren havde ikke særlig meget tilfældes med originalen og den blev aldrig en succes for Gibson. Derimod steg prisen igen voldsomt på de originale, til Gibsons store forbavselse.

The reissue of a reissue…

I 2014 lancerede Gibson igen en limited edition af RD serien, for at fejre deres 120 års jubilæum. Serien indeholdt denne gang et aktivt kredsløb af ”GEM” serien. Om serien er en succes for Gibson vides ikke.

Final Finalé…

Om det handler om svigtende salgstal, et for stort spring ind i en moderne tidsalder, eller om det bare handler om en model som folk enten hader eller elsker, er op til den enkelte. Gibson selv mente at det var modellen, men Moog systemet blev også introduceret til en særlig Les Paul serie, som heller ikke vandt indpas hos brugerne. Moog systemet blev skrottet, men dannede som bekendt grundlag for en helt ny generation af pu systemer, brands og kombinationer for pu indstillinger og krydsningen fra guitar til synthesizer kom for alvor på banen med de såkaldte ”Kaos Pads”.

Epilog…

Denne Gibson RD Artist hører helt sikker hjemme i kategorien ”Legend Guitars” da den er yderst sjælden og eftertragtet. En raritet der ikke er enhver forundt.

Da hun kom ind til Guitariet fik hun den helt store tur. 30 års slid og brug har sat sine mærker, men hun havde noget særligt over sig. En helt vidunderlig glød og lyd. Ingen tvivl om at denne dame var noget særligt. Halsen er utrolig lækker og balancen, både siddende og stående er uovertruffen.

Ejerens egen historie…

Gibson RD Artist

Egentlig var det et tilfælde at jeg i 1992 kom i besiddelse af denne guitar og var faktisk en smule skuffet ved det første møde, idet jeg var på jagt efter en brugt Les Paul.

Jeg havde før set Artist modellen, og nok overbevist om, at det var en guitar udelukkende til brug for den hårde rock-and-roll genre.

Da jeg fik den afprøvet, blev jeg Ikke desto mindre utrolig overrasket over den balance og måde, hvorpå guitaren med sin shapede form sidder til kroppen, samt den finish min model besad.

Jeg oplevede ved første møde impulsivt, at denne guitartype havde en fantastiske “spilbarhed” og en mængde lydvariationsmuligheder, som takket være Mr. Moogs ekspertise ud i elektronikken, blev udviklet i modellen ved samarbejdet med Gibson.

Jeg ejede i forvejen en “King of Flattops” J-200 Artist western dreadnought guitar, som hængende på min væg fuldstændig matchede denne model, idet den ligesom RD’en var en Sunburst udgave.

Valget blev derfor hurtigt let for mig, selvfølgelig også hjulpet videre med, at jeg fik prisen forhandlet ned på kr. 5000,-

I skrivende stund har jeg ejet guitaren i 23 år – den er blevet min brugsguitar når jeg spiller i band, og har nok været med mig på banen mellem 20 og 30 gange årligt alle årene.

Den har på den baggrund selvfølgelig fået nogle brugssår, og faktisk er de eneste gange jeg har revet mig i håret været, når jeg har glemt at elektronikken i den jo er aktiv og derfor har glemt at skifte batteriet – så dør den langsomt, hvilket jo er meget uheldigt på scenen. Den er blevet renset og shinet op 2-3 gange og har fået skiftet mekanikken i outputforbindelsen.

Jeg er utrolig glad for min RD Artist årgang ’79

Med venlig hilsen

Tim Hansen, Sønderborg

 

cover2DSC_0289 DSC_0288 (3)  DSC_0193 (3) DSC_0286 DSC_0280 (2) DSC_0258 (2) DSC_0224 (2) DSC_0222 (2) DSC_0221 (2) DSC_0210 (2) DSC_0298 (2) DSC_0303