Strong STRINGS are STRUNG…

strings1

Strong STRINGS are STRUNG…stay TUNED…!

I den seneste uge har jeg haft ret mange henvendelser omkring strenge, tykkelse og mærker…specielt omkring et simpelt faktum som mange overser og måske endda af uvidenhed ignorerer langt hen af vejen. Derfor dette indslag om strenge og drop tunings…men lad mig dele det lidt op for at gøre det mere overskueligt…

DROP THAT TUNING DOWN LOW…!
Ved drop tuning gælder der følgende regler, hvis man vil undgå sloppy strenge, falsk intonering og meget andet godt, så here we go….

Drop D tuning bør man vælge E strenge fra ca. (0.46) eller 0.48 eller tykkere. 
Drop C tuning bør man strække sig til 0.52 eller tykkere
Drop B tuning bør man gå op i en 0.56 eller tykkere for at få stræk nok til at få en skarp lyd.

Hvis du er bekymret for tykkere strenge og om det bliver hårdere at spille med, så få lavet et setup. Et fornuftigt setup vil gøre at du kun vil mærke en meget lille forskel. 

Drop tuning gør, at strengene bliver løsere og man skal kompensere ved at bruge tykkere strenge. Konsekvensen er ret simpel i virkeligheden, strengene dør hurtigere i klangen da vibrationerne ikke kan bevæge sig som de skal, så vælg strengetykkelse efter behov og hvis man har flere guitarer til forskellige behov, så brug forskellige set strenge på de forskellige guitarer. 
En lille hemmelighed er, at hvis du stemmer din guitar i fx drop D, så hold den i drop D. 
Strenge er metal og hvis man stemmer op og ned ofte, så strækker man metallet på forskellige steder, strengen bliver ujævn, intoneringen ryger og strengene springer hurtigere…blandt andet….

MÆRKER, BRANDS OG MENINGER….!
Angående mærker, så er det en religion for folk og hvad folk mener og syntes er sikker rigtig for dem, men for mit vedkommende kan jeg kun sige, spil på hvad du mener der passer til dig. Skift lidt rundt, prøv mærker af osv., for føles de rigtigt og lyder rigtigt, så kan det jo ikke være helt forkert.
Hvad coatede strenge angår, så er de i min optik alt for klangløse og tager man prisen i betragtning, så er de alt for dyre.

GUITARIET MENER…!
Skift strenge mindst én gang om måneden.
Prøv dig frem med forskellige mærker og tykkelser
Vælg tykkelse efter behov
Hold din guitar i den samme tuning, skift guitar hvis du spiller med flere tunings

THE TRICKS FOR PLAYERS…!
En ting folk ofte overser er et super simpelt trick…og et faktum, så læs, lær og husk!
Strenge er metal og metal reagerer på alt fra fugt, til vind og vejr. Tør dine strenge af efter brug. Drop alle de dyre plejemidler. En tør klud efter hver gang du har spillet og dine strenge vil holde længere. Brug kun plejemidler hvis du har rustne strenge og hellere vil spille end at skifte strenge.
Lyt til dig selv og din egen lyd. Der er mange forkromede meninger og holdninger til emnet, men igen, de er ikke dig, de er ikke din lyd og din stil, så lyt til dig selv.

Blev du klogere?
Hvis du stadig læser, så gør mig en tjeneste. Brug lige 15 sekunder på at dele Guitariet derude i det danske land….og stay tuned….more to come…